Peder Madsens Gang - overvejelser

Peder Madsens Gang var en meget fattig gade. Dens beboere var primært arbejdsløse, alkoholikere, forældreløse børn, prostituerede og kriminelle. Hygiejnen i gaden var elendig; der var ingen kloakering, og i gaden var der også flere kostalde, som skyllede deres gylle ud i rendestenen midt på gaden. Med huse der var tre til fire etager høje og en brede på tre til fire meter, var gaden også ekstremt skummel. Gadens proportioner var også medvirkende til en meget ringe luftcirkulation, som kombineret med den åbne rendesten forårsagede stor sygelighed i gaden. 80 procent af gadens befolkning havde på ét år en alvorlig sygdom, og 0,4 procent døde på et år på hospitalet, børnedødeligheden lå også oppe omkring 60 procent. Prostitution var også meget udbredt i gaden. Mange steder var en del af bygningen bordel, mens resten var indrettet til beboelse. I sin tabel over sygdomme i gaden vælger distriktlægen således ikke at tage syfillis med, da antallet af prostiuterede er så stort, at denne sygdom er udbredt i en så ekstrem grad, at den ville få statistikken til at være misvisende i forhold til de andre sygdomme. Gaden lå skjult i et af byens generelt finere kvarterer meget tæt på Kongens Nytorv. Den bragte sygdom, prostitution og fattigdom helt tæt på de finere folk. Dette skal måske ses som en af hovedgrundene til, at den blev nedlagt 1872. Dette blev gjort ved at udvide gadens brede til 20 meter ved nedrivning af de gamle forfaldne huse og etablering af en langt mere mondæn gade kaldet Ny Østergade.