Artiklen "Maalet er fuldt" af Louis Pio (den danske arbejderbevægelses grundlægger) er skrevet i hans eget socialistiske blad "Socialisten" d. 2. maj 1872 (artiklen er fundet på Aarhus Universitets hjemmeside "Danmarkshistorien.dk" (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872/)).
Baggrunden for at artiklen var de københavnske murersvendes strejke, som bundede i, at de havde en arbejdsdag på 13 timer, hvilket var en time mere end alle andre, "slavetimen".
Louis Pio begrænser sig dog ikke til murersvendene i sin artikel. Han mener, at magthaverne bruger murerstrejken til at spille med musklerne og "for ret at vise Arbejderen, hvor afhængig han er af Kapitalens Naade og Barmhjertighed," som han selv skriver.
Han taler om alle arbejderes elendige situation, og opfordrer alle arbejdere til at organisere sig.
Louis Pio skriver artiklen som om alle andre er imod arbejderne:
"Og hvor ypperligt forstaar vore Modstandere ikke at enes, naar det gælder en saadan Sag! Ministre, Magistrat, Politidirektør, Grundejere og Pengeposemænd, — alle har de faaet travlt med at sammensværge dem mod Folket; alle føler de, at nu gælder det at kvæle Frihedsspiren, ligegyldigt om det skal ske "med eller uden Loven"."
Han benytter sig af mange eksempler på, hvorledes arbejderne undertrykkes igen og igen, men kommer også med en vej ud af denne elendighed:
"Lad os derfor samle os; Regeringerne plejer jo hvert Øjeblik at holde Revu over de af deres Undersaatter, som de ved første givne Lejlighed vil ofre paa Krigsgalskabens Alter for at tilfredsstille deres Ærgerrighed. Lad os da engang holde Mandtal over alle frie Arbejdere, over Alle, som vil hjælpe os i Kampen mod Kapitalen; vi vil da faa at kende vor egen Magt og vore Fjenders Svaghed; samlede i tusindvis vil vi stille vore Fordringer og love hverandre at staa Last og Brast indtil Sejren er vor!"
Dette bygger i høj grad på den socialistiske parole, "Proletarer i alle lande foren jer!", og bygger på tanken om, at arbejderne må forene sig for at hævde deres ret. Dette fungerer også som hjemmel for, at alle arbejdere skal møde op på fælleden, da de ved at kæmpe for murernes sag kæmper for alle arbejderes sag.
Han kommer til sidst med en advarsel til dem, der efter hans opfattelse forsøger at udnytte arbejderne:
"Men Jer, I Guldets Dyrkere! I, de Fattiges Udsugere! Eder vil vi endnu en Gang tilraabe: "I har i Aartusinder iskænket os en bitter Livsdrik; vogt Jer nu, Maalet er fuldt! Lad der ikke komme en eneste Draabe til, eller — det flyder over!""
Dette får artiklen til at fremstå som en trussel om revolution imod samfundsordnen, og det var da også især pga. dette, at Louis Pio blev fængslet.
Artiklen er meget kraftigt farvet. Den er skrevet med det formål at få arbejderne til at stå sammen imod "kapitalisterne". Den arbejder på at skabe et billed af, at alle er imod arbejderne, hvilket gør, at de bliver nødt til at stå sammen for hævde deres ret. Det virker lidt ironisk, han taler så kraftigt imod alle, der forsøger at gøre sig til herre over arbejderne, og derefter skriver sin egen titel som "Stormester".
Kilden er en primær kilde, da den er fra samtiden. Den kan ikke bruges som en direkte beretning om forholdene på den tid, da Louis Pio forsøger at få arbejderne til at kæmpe for bedre forhold, og derf0r med stor sandsynlighed overdriver elendigheden. Man kan dog godt udlede af artiklen, samt de senere begivenheder, at arbejderne var trætte af de gamle forhold. Under demonstrationen 5. maj 1872 mødte et stort antal arbejdere op, og da disse blev brutalt angrebet af hæren og politiet steg antallet af abonnenter på "Socialisten" kraftigt.
Hjemmesiden, som artiklen er fra, "Danmarkshistorien.dk", er i nogen sammenhænge blevet beskyldt for at være farvet, da nogle af deres artikler, bl.a. den om Muhammed-krisen, er skrevet af gamle medlemmer af DKP (Danmarks Kommunistiske Parti), som tydeligvis stadig har beholdt deres gamle holdninger (http://www.uriasposten.net/?p=6829). Da denne artikel blot er en gengivelse af en kilde, behøves dette dog ikke at tages i betragtning.
onsdag den 24. marts 2010
Tidslinje
1847: Første jernbane
1848-1851: Treårskrigen
1849: Grundloven
1864: Nederlag til Preussen og Østrig
1866: Revideret grundlov
1870'erne: Kornsalgsperioden slutter
1870: Udbredelse af aviser
1870: Det moderne gennembrud
1871: Stiftelse af Danmarks første socialistiske parti og kvinderetsorganisation
1872: Venstre får flertal i Folketinget
1875-1894: J.B.S. Estrup bliver koseilpræsident
1878: Socialdemokratiet oprettes
1882: Oprettelse af andelsbevægelser
1885: Vedtagelse af provisorisk finanslov med finansiering af forslag, som er blevet nedstemt i folketinget
1890: Indledelse af samarbejde imellem dele af Højre og Venstre
1891: Alderdomsunderstøttelse (uden tab af borgerrettigheder)
1894: Forlig mellem Venstre og Højre
1898: De sammenvirkende fagforbund (DsF) dannes
1899: Septemberforliget (oprettelse af "Den danske model")
1901: Systemskifte
1905: Oprettelse af det Radikale Venstre
1915: Højre omdøbes til "Det Konservative Folkeparti"
1915: Kvinderne og tjenestefolkene får stemmeret
1848-1851: Treårskrigen
1849: Grundloven
1864: Nederlag til Preussen og Østrig
1866: Revideret grundlov
1870'erne: Kornsalgsperioden slutter
1870: Udbredelse af aviser
1870: Det moderne gennembrud
1871: Stiftelse af Danmarks første socialistiske parti og kvinderetsorganisation
1872: Venstre får flertal i Folketinget
1875-1894: J.B.S. Estrup bliver koseilpræsident
1878: Socialdemokratiet oprettes
1882: Oprettelse af andelsbevægelser
1885: Vedtagelse af provisorisk finanslov med finansiering af forslag, som er blevet nedstemt i folketinget
1890: Indledelse af samarbejde imellem dele af Højre og Venstre
1891: Alderdomsunderstøttelse (uden tab af borgerrettigheder)
1894: Forlig mellem Venstre og Højre
1898: De sammenvirkende fagforbund (DsF) dannes
1899: Septemberforliget (oprettelse af "Den danske model")
1901: Systemskifte
1905: Oprettelse af det Radikale Venstre
1915: Højre omdøbes til "Det Konservative Folkeparti"
1915: Kvinderne og tjenestefolkene får stemmeret
mandag den 22. marts 2010
Synopsis
Problemformulering:
Hvorfor vælger Carlsberg at støtte den danske stat med bygninger, monumenter, kunst, forskning osv.?
Carlsberg vælger primært at støtte staten pga. I.C. og Carl Jacobsens konservative standpunkter. De følte, at det var vigtigt at holde sammen på Danmark efter nederlaget til Preussen og Østrig i 1864. Deres støtte bestod både af forskning, kunst og bygninger/monumenter. For en nærmere uddybning af de forskellige emner henvises til problemstillingernes besvarelser.
Problemstillinger:
1. Hvilke ting bygninger, kuturelle genstande og monumenter kan tilskrives I.C. og Carl Jacobsen?
Mange ting fra slutningen af 1800-tallet kan tilskrives I.C. og Carl Jacobsen. Dette er bl.a. Ny Carlsberg Glypotek med tilhørende kunst, botanisk haves store drivhuse, den lille havfrue, Det Nationalhistoriske Musem på Frederiksborg Slot samt mange andre.
2. Hvordan hamonerer disse med I.C. og Carl Jacobsens grundidéer?
Disse ting harmonerer med I.C. og Carl Jacobsens konservative grundidéer, som stadig varetages af Carlsbergfondet. Carlsbergfondets opgaver er at stille midler til rådighed for Carlsberg Laboratorium, at fremme grundforskning inden for natur-, samfunds- og humanvidenskab, at drive Det Nationalhistoriske Musem på Frederiksborg og Ny Carlsberg Glypotek og at yde tilskud til samfundsgavnlige formål (Carlsbergfondet i dag var oprindeligt tre fonde: Carlsbergfondet (I.C. Jacobsens), Ny Carlsbergfondet (Carl Jacobsens) og Tuborgfondet). Carlsberg Laboratorium er også en speciel forskningsinstitution, da den ikke som de fleste andre private forskningsinstitutioner hemmeligholder sine resultater for at opnå profit, men derimod deler ud af dem til det almene vel. Carlsberg Laboratorium har bl.a. stået bag udviklingen af en metode til bestemmelse af kvælstofindhold i organiske forbindelser, rendyrkning af gær og definitionen af pH-begrebet. Carlsbergfondet skal også eje aktie (stemme) majoriteten i Carlsberg, hvilket sikrer en fast ejer.
Hele dette system med en fond, der ejer virksomheden og arbejder til almenets vel er en klassisk konservativ tankegang. Carlsbergs støtte til fædrelandet kommer på et tidspunkt, hvor landet er i dyb krise med tabet af Slesvig og Holsten osv., støtten til nationen kommer dog også fra andre fremtrædende konservative personer. Man kan tydeligt se Carlsberg konservative holdninger i deres motto: "Laboremus pro patria" ("Vi arbejder for fædrelandet").
Hvorfor vælger Carlsberg at støtte den danske stat med bygninger, monumenter, kunst, forskning osv.?
Carlsberg vælger primært at støtte staten pga. I.C. og Carl Jacobsens konservative standpunkter. De følte, at det var vigtigt at holde sammen på Danmark efter nederlaget til Preussen og Østrig i 1864. Deres støtte bestod både af forskning, kunst og bygninger/monumenter. For en nærmere uddybning af de forskellige emner henvises til problemstillingernes besvarelser.
Problemstillinger:
1. Hvilke ting bygninger, kuturelle genstande og monumenter kan tilskrives I.C. og Carl Jacobsen?
Mange ting fra slutningen af 1800-tallet kan tilskrives I.C. og Carl Jacobsen. Dette er bl.a. Ny Carlsberg Glypotek med tilhørende kunst, botanisk haves store drivhuse, den lille havfrue, Det Nationalhistoriske Musem på Frederiksborg Slot samt mange andre.
2. Hvordan hamonerer disse med I.C. og Carl Jacobsens grundidéer?
Disse ting harmonerer med I.C. og Carl Jacobsens konservative grundidéer, som stadig varetages af Carlsbergfondet. Carlsbergfondets opgaver er at stille midler til rådighed for Carlsberg Laboratorium, at fremme grundforskning inden for natur-, samfunds- og humanvidenskab, at drive Det Nationalhistoriske Musem på Frederiksborg og Ny Carlsberg Glypotek og at yde tilskud til samfundsgavnlige formål (Carlsbergfondet i dag var oprindeligt tre fonde: Carlsbergfondet (I.C. Jacobsens), Ny Carlsbergfondet (Carl Jacobsens) og Tuborgfondet). Carlsberg Laboratorium er også en speciel forskningsinstitution, da den ikke som de fleste andre private forskningsinstitutioner hemmeligholder sine resultater for at opnå profit, men derimod deler ud af dem til det almene vel. Carlsberg Laboratorium har bl.a. stået bag udviklingen af en metode til bestemmelse af kvælstofindhold i organiske forbindelser, rendyrkning af gær og definitionen af pH-begrebet. Carlsbergfondet skal også eje aktie (stemme) majoriteten i Carlsberg, hvilket sikrer en fast ejer.
Hele dette system med en fond, der ejer virksomheden og arbejder til almenets vel er en klassisk konservativ tankegang. Carlsbergs støtte til fædrelandet kommer på et tidspunkt, hvor landet er i dyb krise med tabet af Slesvig og Holsten osv., støtten til nationen kommer dog også fra andre fremtrædende konservative personer. Man kan tydeligt se Carlsberg konservative holdninger i deres motto: "Laboremus pro patria" ("Vi arbejder for fædrelandet").

Elefantporten ved Ny Carlsberg med bryggeriets motto: "Laboremus pro patria"
3. Hvor ser man paralleller til dette i dag, er det med samme begrundelse?
Man ser paralleller til I.C. og Carl Jacobsens gaver fra Mærsk McKinney Møller, som f.eks. har doneret operaen i København. Mht. en fond som ejer af en virksomhed kender man også Rockwoolfonden. Rockwoolfonden har også en rolle, der på mange måder har den samme baggrund som Carlsbergfondet. Rockwoolfonden sørger også for en stabil ejer af Rockwoolkoncernen, og den støtter også almennyttige formål. Rockwool er også som Carlsberg var i starten et famliliefirma (ejet af familien Kehler), som bygger på en konservativ tankegang. A.P. Møller Mærsk er også et familiefirma og Mærsk McKinney Møller kan ses som den sidste, der tilhører den gamle generation af konservative forretningsmænd, der arbejder for at holde Danmark i live (som man gjorde i slutningen af 1800-tallet).
Man ser paralleller til I.C. og Carl Jacobsens gaver fra Mærsk McKinney Møller, som f.eks. har doneret operaen i København. Mht. en fond som ejer af en virksomhed kender man også Rockwoolfonden. Rockwoolfonden har også en rolle, der på mange måder har den samme baggrund som Carlsbergfondet. Rockwoolfonden sørger også for en stabil ejer af Rockwoolkoncernen, og den støtter også almennyttige formål. Rockwool er også som Carlsberg var i starten et famliliefirma (ejet af familien Kehler), som bygger på en konservativ tankegang. A.P. Møller Mærsk er også et familiefirma og Mærsk McKinney Møller kan ses som den sidste, der tilhører den gamle generation af konservative forretningsmænd, der arbejder for at holde Danmark i live (som man gjorde i slutningen af 1800-tallet).
4. Arbejdsforholdene på Carlsberg
Arbejdsforholdene på Carlsberg var efter den tids standard ganske udmærkede mht. løn (hvilket fremgår af tabellerne side 12). Når man kigger på arbejdernes forhold på fabrikken, må de dog siges at være temmeligt militaristiske. Dette underbygges af to kilder: En fabriksarbejders fortælling og et reglement fra Carlsberg.
Fabriksarbejderen Andreas Olsen fortæller om sin tid på Carlsberg (kilden er primær). Den kan godt anvendes til beretningsslutning, da den skildrer forholdene for en fabriksarbejder på Carlsberg på den tid meget nøjagtigt. Kilden virker troværdig, da Andreas Olsen giver udtryk for sine oplevelser på Carlsberg uden at synes at have noget andet fomål end information for øje.
Han fortæller, at man ikke antog gifte mænd som andet end daglejere, og at man først måtte gifte sig, når man fik tilladelse af Carlsberg. Han fortæller også, at arbejderne ikke måtte komme for sent hjem om aftenen, og hvis de gjorde skulle de også betale bøde.
Dette ses også i reglementet, som indeholder regeler for bryggeriets arbejdere. Denne kilde er også primær, den kan benyttes til beretningsslutning i den forstand, at den fortæller om hvilke regler, der gjalt på Carlsberg på den tid direkte.
Reglementet indeholder 18 paragraffer, som enten nævner regler eller straffe. Straffene for mindre forseelser (f.eks. for sen tilbagekomst, manglende overholdelse af spisetiderne osv.) var 50 øre til 1 kr. (af en måndesløn på 70 kr. (iflg. Andreas Olsen)). Straffene for mere alvorlige forseelser (som ulydighed, ild på steder med brandfare og opkrævelse af drikkepenge) var øjeblikkelig afskedigelse.
Andreas Olsen taler også om en meget klar hirerakisk opdeling med rangordner, der bl.a. bestemte deres frynsegoder (ved 50-årsjubilæet). Den rangorden ses også på billedet på side 16, hvor dem med de højeste range sidder tæt på I.C. Jacobsen, mens de mindre betydningsfulde sidder langt væk.
Fabriksarbejderen Andreas Olsen fortæller om sin tid på Carlsberg (kilden er primær). Den kan godt anvendes til beretningsslutning, da den skildrer forholdene for en fabriksarbejder på Carlsberg på den tid meget nøjagtigt. Kilden virker troværdig, da Andreas Olsen giver udtryk for sine oplevelser på Carlsberg uden at synes at have noget andet fomål end information for øje.
Han fortæller, at man ikke antog gifte mænd som andet end daglejere, og at man først måtte gifte sig, når man fik tilladelse af Carlsberg. Han fortæller også, at arbejderne ikke måtte komme for sent hjem om aftenen, og hvis de gjorde skulle de også betale bøde.
Dette ses også i reglementet, som indeholder regeler for bryggeriets arbejdere. Denne kilde er også primær, den kan benyttes til beretningsslutning i den forstand, at den fortæller om hvilke regler, der gjalt på Carlsberg på den tid direkte.
Reglementet indeholder 18 paragraffer, som enten nævner regler eller straffe. Straffene for mindre forseelser (f.eks. for sen tilbagekomst, manglende overholdelse af spisetiderne osv.) var 50 øre til 1 kr. (af en måndesløn på 70 kr. (iflg. Andreas Olsen)). Straffene for mere alvorlige forseelser (som ulydighed, ild på steder med brandfare og opkrævelse af drikkepenge) var øjeblikkelig afskedigelse.
Andreas Olsen taler også om en meget klar hirerakisk opdeling med rangordner, der bl.a. bestemte deres frynsegoder (ved 50-årsjubilæet). Den rangorden ses også på billedet på side 16, hvor dem med de højeste range sidder tæt på I.C. Jacobsen, mens de mindre betydningsfulde sidder langt væk.
3. Carlsbergs oprettelse i relation til perioden
Carlsbergs oprettelse hænger i meget høj grad sammen med den teknologiske udvikling i perioden. Carlsberg var det første bryggeri i Danmark, der brugte dampkraft i deres produktion. Dampmaskinen er nok det mest centrale element i industrialiseringen. Dampmaskinen gjorde det muligt at producere langt mere, langt billigere og langt mere ensartet end man før havde været vant til. Dampmaskinen fik store konsekvenser. Den dannede grundlaget for den industrielle revolution, som fik folk til at flytte fra landet til byen. Dette skyldtes, at der blev skabt en stor efterspørgelse efter industriarbejderer, herved blev den moderne arbejderklasse født. At folk flyttede fra landet til byen gjorde også, at mange gik fra primære erhverv (hvor de selv skaffede sig deres goder direkte fra naturen) til sekundære erhverv (hvor de arbejdede med raffinering af grovvarer og tjente penge til at købe andre varer). Denne forøgelse af købedygtige folk, samt en kraftig befolkningstilvækst dannede grundlaget for mange virksomheder, der producerede goder, som folk tidligere selv havde stået for, et eksempel på en sådan virksomhed er Carlsberg.
Teknologisk var der også en stor udvikling, da man skulle have et produkt, som folk kunne have tillid til, var det vigtigt, at produktet var ensartet. Dette dampmaskiner til, men inden for ølindustrien var det også meget vigtigt at få rendyrket sin gær. Derfor ansatte Carlsberg videnskabsmanden Emil Christian Hansen, som sørgede for udvikling af metoder til dette.
Teknologisk var der også en stor udvikling, da man skulle have et produkt, som folk kunne have tillid til, var det vigtigt, at produktet var ensartet. Dette dampmaskiner til, men inden for ølindustrien var det også meget vigtigt at få rendyrket sin gær. Derfor ansatte Carlsberg videnskabsmanden Emil Christian Hansen, som sørgede for udvikling af metoder til dette.
2. Carlsbergs oprettelse
Carlsbergbryggeriet blev oprettet som et resultat af I.C. Jacobsens ønske om at introducere bayersk øl til Danmark. Han var allerede som ung blevet introduceret til de kemiske og fysiologiske aspekter i ølbrygningen. Da han først smagte tysk øl i 1835 begyndte han mange rejser for at lære mere, om hvordan dette bryggedes, når han var hjemme imellem disse rejser kørte han desuden små forsøgsgæringer med øllet. I 1845 bragte han gær til brygning af bayersk øl med sig hjem fra München og i 1847 stod bryggeriet til brygning af den nye øltype klar - Carlsbergbryggeriet på Valby Bakke. Dette bryggeri byggede i meget høj grad på teknologi, f.eks. dampmaskiner og forskning i gær, dette sikrede øl med en ensartet kvalitet, og gjorde desuden Carlsberg i stand til at producere store mængder af øllet.
Abonner på:
Opslag (Atom)