Arbejderbevægelsen - Maalet er fuldt

Artiklen "Maalet er fuldt" af Louis Pio (den danske arbejderbevægelses grundlægger) er skrevet i hans eget socialistiske blad "Socialisten" d. 2. maj 1872 (artiklen er fundet på Aarhus Universitets hjemmeside "Danmarkshistorien.dk" (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872/)).

Baggrunden for at artiklen var de københavnske murersvendes strejke, som bundede i, at de havde en arbejdsdag på 13 timer, hvilket var en time mere end alle andre, "slavetimen".

Louis Pio begrænser sig dog ikke til murersvendene i sin artikel. Han mener, at magthaverne bruger murerstrejken til at spille med musklerne og "for ret at vise Arbejderen, hvor afhængig han er af Kapitalens Naade og Barmhjertighed," som han selv skriver.

Han taler om alle arbejderes elendige situation, og opfordrer alle arbejdere til at organisere sig.
Louis Pio skriver artiklen som om alle andre er imod arbejderne:
"Og hvor ypperligt forstaar vore Modstandere ikke at enes, naar det gælder en saadan Sag! Ministre, Magistrat, Politidirektør, Grundejere og Pengeposemænd, — alle har de faaet travlt med at sammensværge dem mod Folket; alle føler de, at nu gælder det at kvæle Frihedsspiren, ligegyldigt om det skal ske "med eller uden Loven"."

Han benytter sig af mange eksempler på, hvorledes arbejderne undertrykkes igen og igen, men kommer også med en vej ud af denne elendighed:
"Lad os derfor samle os; Regeringerne plejer jo hvert Øjeblik at holde Revu over de af deres Undersaatter, som de ved første givne Lejlighed vil ofre paa Krigsgalskabens Alter for at tilfredsstille deres Ærgerrighed. Lad os da engang holde Mandtal over alle frie Arbejdere, over Alle, som vil hjælpe os i Kampen mod Kapitalen; vi vil da faa at kende vor egen Magt og vore Fjenders Svaghed; samlede i tusindvis vil vi stille vore Fordringer og love hverandre at staa Last og Brast indtil Sejren er vor!"
Dette bygger i høj grad på den socialistiske parole, "Proletarer i alle lande foren jer!", og bygger på tanken om, at arbejderne må forene sig for at hævde deres ret. Dette fungerer også som hjemmel for, at alle arbejdere skal møde op på fælleden, da de ved at kæmpe for murernes sag kæmper for alle arbejderes sag.

Han kommer til sidst med en advarsel til dem, der efter hans opfattelse forsøger at udnytte arbejderne:
"Men Jer, I Guldets Dyrkere! I, de Fattiges Udsugere! Eder vil vi endnu en Gang tilraabe: "I har i Aartusinder iskænket os en bitter Livsdrik; vogt Jer nu, Maalet er fuldt! Lad der ikke komme en eneste Draabe til, eller — det flyder over!""
Dette får artiklen til at fremstå som en trussel om revolution imod samfundsordnen, og det var da også især pga. dette, at Louis Pio blev fængslet.

Artiklen er meget kraftigt farvet. Den er skrevet med det formål at få arbejderne til at stå sammen imod "kapitalisterne". Den arbejder på at skabe et billed af, at alle er imod arbejderne, hvilket gør, at de bliver nødt til at stå sammen for hævde deres ret. Det virker lidt ironisk, han taler så kraftigt imod alle, der forsøger at gøre sig til herre over arbejderne, og derefter skriver sin egen titel som "Stormester".

Kilden er en primær kilde, da den er fra samtiden. Den kan ikke bruges som en direkte beretning om forholdene på den tid, da Louis Pio forsøger at få arbejderne til at kæmpe for bedre forhold, og derf0r med stor sandsynlighed overdriver elendigheden. Man kan dog godt udlede af artiklen, samt de senere begivenheder, at arbejderne var trætte af de gamle forhold. Under demonstrationen 5. maj 1872 mødte et stort antal arbejdere op, og da disse blev brutalt angrebet af hæren og politiet steg antallet af abonnenter på "Socialisten" kraftigt.

Hjemmesiden, som artiklen er fra, "Danmarkshistorien.dk", er i nogen sammenhænge blevet beskyldt for at være farvet, da nogle af deres artikler, bl.a. den om Muhammed-krisen, er skrevet af gamle medlemmer af DKP (Danmarks Kommunistiske Parti), som tydeligvis stadig har beholdt deres gamle holdninger (http://www.uriasposten.net/?p=6829). Da denne artikel blot er en gengivelse af en kilde, behøves dette dog ikke at tages i betragtning.