4. Arbejdsforholdene på Carlsberg

Arbejdsforholdene på Carlsberg var efter den tids standard ganske udmærkede mht. løn (hvilket fremgår af tabellerne side 12). Når man kigger på arbejdernes forhold på fabrikken, må de dog siges at være temmeligt militaristiske. Dette underbygges af to kilder: En fabriksarbejders fortælling og et reglement fra Carlsberg.

Fabriksarbejderen Andreas Olsen fortæller om sin tid på Carlsberg (kilden er primær). Den kan godt anvendes til beretningsslutning, da den skildrer forholdene for en fabriksarbejder på Carlsberg på den tid meget nøjagtigt. Kilden virker troværdig, da Andreas Olsen giver udtryk for sine oplevelser på Carlsberg uden at synes at have noget andet fomål end information for øje.
Han fortæller, at man ikke antog gifte mænd som andet end daglejere, og at man først måtte gifte sig, når man fik tilladelse af Carlsberg. Han fortæller også, at arbejderne ikke måtte komme for sent hjem om aftenen, og hvis de gjorde skulle de også betale bøde.

Dette ses også i reglementet, som indeholder regeler for bryggeriets arbejdere. Denne kilde er også primær, den kan benyttes til beretningsslutning i den forstand, at den fortæller om hvilke regler, der gjalt på Carlsberg på den tid direkte.
Reglementet indeholder 18 paragraffer, som enten nævner regler eller straffe. Straffene for mindre forseelser (f.eks. for sen tilbagekomst, manglende overholdelse af spisetiderne osv.) var 50 øre til 1 kr. (af en måndesløn på 70 kr. (iflg. Andreas Olsen)). Straffene for mere alvorlige forseelser (som ulydighed, ild på steder med brandfare og opkrævelse af drikkepenge) var øjeblikkelig afskedigelse.

Andreas Olsen taler også om en meget klar hirerakisk opdeling med rangordner, der bl.a. bestemte deres frynsegoder (ved 50-årsjubilæet). Den rangorden ses også på billedet på side 16, hvor dem med de højeste range sidder tæt på I.C. Jacobsen, mens de mindre betydningsfulde sidder langt væk.